Pårørende

Psykiske reaktioner blandt pårørende

At være pårørende til en person, der lider af en psykisk eller fysisk sygdom, kan være dybt udfordrende, kræve massive mængder energi og medføre psykisk belastning. Mange pårørende oplever følelsesmæssig udmattelse, sorg, angst og stress, som kan have en stor indvirkning på deres eget velbefindende. Det kan være svært og nogle gange føles helt umuligt at balancere egne behov med ønsket om at hjælpe ens nærmeste, og for nogle vil det medføre en betydelig belastningsreaktion være pårørende til en psykisk udfordret en fysisk syg person.

Følelsesmæssig udmattelse og stress
Når ens nærmeste bliver ramt af en fysisk sygdom eller bliver udfordret af en psykisk lidelse, kan det opleves som om hele ens verden forandres. Man kan som pårørende føle sig overvældet af de praktiske opgaver og belastende situationer, der skal håndteres, og følelsesmæssigt ramt af de bekymringer, man kan have for ens nærmeste. Den følelsesmæssige udmattelse kan føre til stress, som gør det svært at finde tid og energi til sig selv og medføre udbrændthed.
Sorg og tab
Man kan som pårørende ofte opleve en form for sorg over tabet af det, man havde forestillet sig fremtiden ville bringe. Psykisk og fysisk sygdom kan ændre den ramte persons adfærd, livskvalitet og rolle i familien. Det kan give en oplevelse af tab, selvom personen fysisk er der. Dette kan føre til følelser af tristhed, frustration og en oplevelse af, at livet ikke længere er, som det var, eller som man ønskede det.
Angst og bekymring
Mange pårørende er præget af konstant angst for den ramtes helbred, hvilket kan føre til en vedvarende bekymring. Bekymringer om sygdommens udvikling, fremtidige behandlinger eller mangel på mulige behandlinger, og hvordan man bedst kan støtte den ramte, kan føre til en konstant mental belastning. Frygten for at miste en nær person kan også være et gennemgribende tema, der skaber en følelse af usikkerhed og frygt i hverdagen.
Følelse af isolation
Man kan som pårørende føle sig isoleret i sin oplevelse. Det kan være svært at dele sine følelser med andre, da man måske ikke ønsker at belaste venner eller familie med ens bekymringer. Desuden kan man opleve, at det er svært for folk uden erfaring med sygdommen at forstå, hvad man som pårørende gennemgår. Dette kan føre til ensomhed og en følelse af at være alene med ansvaret og de svære følelser.
Følelsen af at miste kontrol
Når en nær person bliver syg, kan man som pårørende føle, at man mister kontrol over ens eget liv. Man kan blive så optaget af at tage sig af den syge, at ens egne behov og ønsker bliver sat på standby. Dette kan føre til frustration og en følelse af at være magtesløs i en situation, man ikke kan ændre på.

Hvordan kan ACT hjælpe pårørende?

ACT er en evidensbaseret terapeutisk tilgang, som har vist sig at være nyttig for både dem, der lider af sygdom, og for deres pårørende. I ACT lærer man at give plads til svære følelser og tanker, der naturligt opstår i livets svære tider, og finde måder at handle i overensstemmelse med sine værdier og ønsker, selv når man står overfor udfordringer. For pårørende til mennesker med psykisk eller fysisk sygdom kan ACT hjælpe på flere måder.

Accept af svære følelser
Som pårørende kan man opleve en række svære følelser, som angst, sorg og frustration. I stedet for at forsøge at undertrykke eller undgå disse følelser, lærer ACT, at man kan anerkende og acceptere dem som en naturlig del af den menneskelige oplevelse. Dette kan reducere den psykiske belastning, da man slipper for at dømme sig selv for at føle, som man gør.
Mindfulness og at være til stede i nuet
Mindfulness er en vigtig del af ACT, og det handler om at være opmærksom på nuet uden at dømme eller reagere på det. Man kan som pårørende have svært ved at slippe tankerne om sygdommen og bekymringerne om fremtiden. Gennem ACT øver man sig på at være til stede i nuet, hvilket kan hjælpe pårørende med at finde ro i en turbulent tid. Dette gør det muligt at engagere sig mere fuldt i både den ramtes og ens eget liv, uden at blive overvældet af bekymringer.
Kognitiv defusion – at ændre forholdet til tankerne
En vigtig del af ACT er kognitiv defusion, som hjælper med at ændre, hvordan vi forholder os til vores tanker. I stedet for at lade tankerne definere ens virkelighed (“Jeg kan ikke klare dette” eller “Jeg er bange for at miste min nærmeste”), lærer man i ACT at skabe afstand til sine tanker og observere dem. Dette kan gøre det lettere at give slip på negative tankemønstre og tage mere konstruktive beslutninger.
Værdibaseret handling
ACT hjælper også pårørende med at identificere deres egne værdier og finde måder at handle i overensstemmelse med dem, selv i en udfordrende tid. Dette kan være svært, når ens tid og energi er begrænset, men i ACT lærer man at tage små handlinger, som understøtter ens personlige værdier, såsom at tage sig tid til selvomsorg, opretholde sociale relationer eller fortsætte med aktiviteter, der bringer glæde. På den måde kan pårørende finde mening og retning i deres liv, selv når sygdom og og udfordringer fylder meget.
At skabe et liv med mening, selv i krisen
ACT fokuserer på at skabe et liv, der er værd at leve, på trods af udfordringerne. For pårørende til en syg person kan det være svært at finde mening i en situation, der ofte føles håbløs og overvældende. ACT opfordrer pårørende til at finde deres egen vej gennem sygdomsforløbet ved at handle ud fra deres værdier og det, der giver dem håb. Dette kan give en følelse af kontrol og retning, selv når situationen føles udenfor ens hænder.