Frygt for tilbagefald efter kræft er en almindelig psykisk senfølge og kan vise sig både under og efter endt behandling. For mange aftager frygten gradvist, men for andre bliver den ved med at fylde og kan påvirke livskvalitet, relationer og hverdagsliv.
Denne side giver en faglig introduktion til, hvad frygt for tilbagefald er, hvorfor den opstår, og hvilke former for psykologisk støtte der kan være hjælpsomme.
Frygt for tilbagefald dækker over vedvarende bekymringer for, om kræften vender tilbage, forværres eller spreder sig. Frygten kan være til stede, selv når kontroller og undersøgelser ser fine ud, og at der ikke er tegn på sygdom.
I forskningen omtales dette ofte som fear of cancer recurrence eller fear of progression og betragtes som en naturlig reaktion på at have været alvorligt syg.
Frygt for tilbagefald kan vise sig på mange måder og variere over tid. Nogle oplever:
For nogle opleves frygten som periodisk, f.eks. op til kontroller, for andre som et mere konstant alarmberedskab.
Frygten påvirker ikke kun den, der har haft kræft. Også pårørende kan opleve betydelig bekymring, usikkerhed og følelsesmæssig belastning, som ofte forbliver usagt.
Frygt for tilbagefald er tæt knyttet til kroppens alarmberedskab og den erfaring, man har gjort med at have været alvorligt syg.
Efter kræft kan kroppen opleves som mindre pålidelig. Signaler, der tidligere var neutrale, kan nu tolkes som potentielle faresignaler.
Samtidig kan usikkerhed om fremtiden, kontroltab og tidligere sygdomserfaringer bidrage til, at frygten fastholdes – også længe efter, at behandlingen er afsluttet.
Frygt for tilbagefald er en naturlig reaktion og i sig selv ikke et tegn på, at noget er galt.
Den bliver først et problem, når den:
I disse tilfælde kan psykologisk støtte være hjælpsom.
Der findes veldokumenterede psykologiske metoder til at arbejde med frygt for tilbagefald efter kræft.
I mit arbejde tager jeg udgangspunkt i en evidensbaseret tilgang, særligt inspireret af Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og nyere sundhedspsykologisk forskning.
Fokus er blandt andet på:
Målet er ikke at fjerne alle svære tanker og følelser, men at frygten for tilbagefald får mindre indflydelse på dit liv.
Ud over et kommende onlineforløb tilbyder jeg individuelle psykologsamtaler til mennesker, der oplever frygt for tilbagefald eller vedvarende usikkerhed efter kræft.
Individuelle samtaler kan være relevante, hvis du:
Samtalerne kan foregå:
Jeg er i gang med at udvikle et online psykologisk forløb for mennesker, der lever med frygt for tilbagefald eller forværring efter kræft.
Forløbet vil blandt andet have fokus på:
Forløbet bygger på klinisk erfaring og forskning inden for sundhedspsykologi og psykoonkologi.
Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at jeg må sende dig den gratis guide samt relevante e-mails om psykisk støtte ved frygt for tilbagefald af kræft og kommende onlineforløb.
Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Læs mere i Privatlivspolitik - Psykolog Nina Tauber
You have successfully joined our subscriber list.
Skriv dig op til gratis guide og få besked, når onlineforløbet åbner
Jeg er autoriseret psykolog med en PhD i psykoonkologi og sundhedspsykologi og har mange års erfaring med psykologisk behandling af mennesker, der lever med psykiske senfølger efter kræft – herunder frygt for tilbagefald, angst efter kræft og vedvarende usikkerhed.
Mit arbejde er evidensbaseret og tager udgangspunkt i, at frygt og svære tanker er en forståelig del af livet efter alvorlig sygdom – og at det er muligt at leve godt, også når de dukker op.
Ønsker du en yderligere introduktion til temaet, kan du læse mere her: