Denne side henvender sig til læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, der møder patienter med vedvarende psykisk belastning i forbindelse med somatisk sygdom – fx efter kræft eller ved kronisk sygdom.
Siden er tænkt som et neutralt informationsredskab, der kan deles med patienter, som selv ønsker at orientere sig om psykologisk støtte. Patienter kan på eget initiativ opsøge information og henvende sig direkte via hjemmesiden.
Mange patienter oplever psykiske reaktioner i forbindelse med alvorlig eller kronisk sygdom. Reaktionerne kan være forbigående, men hos nogle bliver de vedvarende og psykisk belastende.
Typiske psykiske reaktioner kan omfatte:
Hos nogle patienter ses en betydelig diskrepans mellem objektivt sygdomsbillede og subjektiv belastning: Patienten kan fungere udadtil, men være mentalt hårdt belastet.
I klinisk praksis ses både patienter med hyppig kontakt og udtalt bekymring – og patienter, der udadtil fremstår velfungerende, men som indadtil er betydeligt belastede.
Belastningens omfang kan derfor ikke altid vurderes ud fra kontaktmønster, funktionsniveau eller sygdommens objektive sværhedsgrad alene. Nogle patienter søger gentagne gange kontakt for at opnå ro, mens andre forsøger at bevare normalitet ved ikke at give udtryk for deres bekymring.
Denne variation kan gøre det vanskeligt at vurdere, hvornår yderligere udredning, information eller beroligelse er hjælpsom – og hvornår andre former for støtte kan være mere relevant.
Frygt for tilbagefald af kræft (fear of cancer recurrence, FCR) er en hyppig og veldokumenteret psykisk senfølge hos kræftoverlevere. For mange aftager frygten over tid, men hos nogle bliver den vedvarende og påvirker livskvalitet og daglig funktion.
Frygten kan blandt andet påvirke:
FCR kan opleves som konstant bekymring, kropsligt alarmberedskab og usikkerhed om fremtiden – også når kontroller og undersøgelser er beroligende.
Ved kronisk sygdom kan tilsvarende mønstre af vedvarende psykisk belastning opstå, fx i form af frygt for forværring, komplikationer eller tab af funktion.
Belastningen kan forstærkes af:
Dette ses på tværs af sygdomsområder, herunder hjertesygdom, diabetes og andre kroniske sygdomme.
Usikkerhed og følelsesmæssig belastning kan give anledning til kliniske dilemmaer for de sundhedsprofessionelle, som ikke altid er lette at håndtere i en travl hverdag.
Det kan fx dreje sig om:
I disse situationer kan fokus med fordel flyttes fra yderligere udredning eller information til støtte i håndtering af usikkerhed, frygt og følelsesmæssig belastning.
Usikkerhed påvirker ikke kun patienter, men også pårørende og sundhedsprofessionelle og kan få betydning for kommunikation, beslutningstagning og afslutning af forløb.
Psykologisk støtte kan være relevant, når den primære udfordring ikke længere er mangel på information eller udredning, men patientens måde at håndtere usikkerhed, frygt og følelsesmæssig belastning på.
Det kan fx være relevant, når patienten:
Formålet er typisk ikke at fjerne frygten fuldstændigt, men at reducere den psykiske belastning og øge patientens handlemuligheder og livskvalitet.
Jeg tilbyder psykologisk støtte med afsæt i sundhedspsykologi og forskningsbaseret viden om psykiske reaktioner ved somatisk sygdom. Arbejdet er inspireret af moderne psykologiske tilgange, herunder Acceptance and Commitment Therapy (ACT).
I praksis er fokus blandt andet på:
Formålet er ikke at fjerne svære følelser fuldstændigt, men at reducere den psykiske belastning, så usikkerhed ikke i samme grad styrer patientens liv og beslutninger.
Jeg er autoriseret psykolog med en PhD i psykoonkologi og sundhedspsykologi. Jeg har klinisk erfaring med psykologisk støtte til patienter med kræft og psykiske senfølger, herunder frygt for tilbagefald og sygdomsforværring, samt med psykiske reaktioner ved kronisk sygdom, bl.a. hjertesygdom og diabetes.
I klinisk praksis kan patienter have gavn af at få information om, at psykologisk støtte findes, når psykisk belastning fylder i forbindelse med somatisk sygdom.
Samtidig er det væsentligt, at patienten selv har mulighed for at orientere sig og tage stilling til, om og hvornår psykologisk støtte kan være relevant. Mange oplever det som hjælpsomt at kunne læse mere i eget tempo og på eget initiativ.
Patienter kan fx selv læse mere her:
Siden kan anvendes som et neutralt supplement i konsultationen, fx ved at sige:
“Nogle patienter oplever vedvarende bekymring eller usikkerhed efter alvorlig sygdom. Der findes psykologisk støtte, hvis man ønsker hjælp til at håndtere belastningen. Hvis du vil læse mere, kan du selv orientere dig online.”
Patienter kan selv henvende sig via hjemmesiden: