Mange oplever, at frygten ikke forsvinder, selv når kræftbehandlingen er afsluttet, og kontrollerne ser fine ud. Tanker om tilbagefald, opmærksomhed på kroppen, usikkerhed omkring fremtiden og en vedvarende indre uro kan blive en del af hverdagen – også længe efter.
At leve med frygten er et online psykologisk forløb til dig, der lever med frygt for tilbagefald efter kræft, og som ønsker hjælp til, at frygten fylder mindre og styrer mindre i hverdagen.
Det er et forløb, der ikke handler om at slippe af med frygten, men om at leve et liv med mere ro, fleksibilitet og mening – også når frygten er til stede.
Hvem er forløbet for?
Forløbet er for dig, der genkender nogle af nedenstående punker:
- oplever vedvarende frygt for, at kræften vender tilbage
- har svært ved at finde ro i kroppen, også når undersøgelser er beroligende
- bruger meget mental energi på bekymringer
- mærker en overopmærksomhed på kropslige signaler og symptomer
- eller forsøger at undgå situationer, der minder om sygdom eller behandling
- ønsker psykologiske redskaber, der kan bruges i hverdagen
- gerne vil arbejde med frygten i et overskueligt og fleksibelt format
Forløbet kan gennemføres, uanset om du tidligere har gået i terapi eller ej.
Hvad arbejder vi med i forløbet?
Forløbet bygger på veldokumenterede psykologiske tilgange, primært:
- Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
- elementer fra metakognitiv terapi
- opmærksomhedsbaserede tilgange
Forløbet er bygget op omkring to sammenhængende spor:
1. At forstå frygten og reaktionsmønstre
I den første del arbejder vi med:
- at forstå, hvad frygten er, og hvorfor den opstår
- at opdage triggere i hverdagen
- at genkende automatiske tanker, følelser og handlinger
- at udvikle nye færdigheder, så reaktionsmønstre bliver mere fleksible og hensigtsmæssige
Når frygten bliver mere forståelig, mister den ofte noget af sin magt.
2. At skabe plads til det, der er vigtigt
I den anden del arbejder vi med:
- hvad der giver livet mening
- værdier og livsretning
- handling og deltagelse i livet – også når frygten er med
Når frygten fylder mindre, og reaktionerne bliver mere fleksible, skabes der mere plads til det, der er vigtigt i dit liv.
Forløbets opbygning
Forløbet strækker sig over 6 uger og har en fast, genkendelig struktur, som skaber tryghed og overblik.
Hver uge indeholder:
- 3 korte videoer
- enkle øvelser, arbejdsark eller lydfiler
Strukturen gentager sig fra uge til uge, så du ved, hvad du kan forvente, og kan arbejde i dit eget tempo.
Uge 1 – At forstå frygten Normalisering af frygt efter kræft. Kroppens reaktioner, forhøjet alarmberedskab og hvorfor frygten kan blive ved, selv når behandlingen er afsluttet.
Uge 2 – Triggere og reaktionsmønstre At opdage mønstre i hverdagen og blive opmærksom på automatiske reaktioner.
Uge 3 – Opmærksomhed, tanker og handlinger Bekymringer, tankemylder og handlinger, der har til formål at skabe tryghed – men som ofte kommer til at fastholde frygten.
Uge 4 – Nye måder at være med frygten på At give plads uden at give efter. Fleksibilitet, opmærksomhedstræning og nye måder at forholde sig til frygten.
Uge 5 – Værdier og livsretning Hvad frygten tager plads fra – og hvordan du kan vælge retning og handle i overensstemmelse med det, der er vigtigt for dig.
Uge 6 – At leve videre med frygten Når frygten blusser op igen. Genbrug af færdigheder, vedligeholdelse og næste skridt efter forløbet.
Forløbet tilbydes i forskellige formater
Guidet onlineforløb
Et struktureret onlineforløb, som du gennemfører i dit eget tempo.
Dette format kan passe godt, hvis du:
- ønsker fleksibilitet i hverdagen
- foretrækker at arbejde selvstændigt
- har gavn af klare rammer og overskueligt indhold
Onlineforløb med gruppemøder
Det samme onlineforløb kombineret med ugentlige møder i en mindre, fast onlinegruppe.
Dette format kan passe godt, hvis du:
- finder støtte i fællesskab og genkendelse
- har gavn af at høre andres erfaringer
- oplever, at det giver ro ikke at stå alene med frygten
Gruppeforløbet ledes altid af mig som psykolog.
Onlineforløb med individuel støtte
Det samme onlineforløb kombineret med individuelle samtaler.
Dette format kan passe godt, hvis du:
- har brug for personlig sparring og tilpasning
- ønsker mulighed for at arbejde mere individuelt med dine reaktioner
- oplever, at frygten fylder meget i hverdagen
Praktisk format
- 6 uger
- 18 korte videoer (6–10 minutter)
- Enkle øvelser og refleksioner
- Korte lydfiler
- Overskuelig og gentagelig ugentlig struktur
Forløbet er designet til at være:
- lavt belastende
- anvendeligt i hverdagen
- muligt at kombinere med arbejde, familie og behandling
Om mig
Jeg er autoriseret psykolog med en PhD i psykoonkologi og sundhedspsykologi. Jeg har mange års erfaring med psykologisk arbejde med mennesker, der lever med kræft og frygt for tilbagefald, og mit arbejde bygger på både forskning og klinisk praksis.
Er du nysgerrig på forløbet, eller vil du have besked, når der åbnes for næste hold?
Kontakt mig for en uforpligtende snak.
Ved at tilmelde dig giver du samtykke til, at jeg må sende dig den gratis guide samt relevante e-mails om psykisk støtte ved frygt for tilbagefald af kræft og kommende onlineforløb.
Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Læs mere i Privatlivspolitik – Psykolog Nina Tauber
Thank you!
You have successfully joined our subscriber list.
Få besked, når næste onlineforløb åbner
